marts 20, 2016

E cigaret – din vej mod rygestoppet

rygning

Som så mange andre rygere har du sikkert overvejet det hundredevis af gange i løbet af dit liv og måske endda prøvet det op til flere gange. Jeg taler naturligvis om at kyle dine cigaretter og din afhængighed langt ud af din hverdag. Det er målet, men hvordan når du der til? Denne artikel vil forklare, hvordan du kan gå fra storpulser til røgfri ved hjælp af en e cigaret.

Slip af med røgens mange ulemper

Selvom der i de seneste mange år har været utroligt stort fokus på røgens effekt på sundheden og ikke mindst levetiden, er der stadigt rigtigt mange rygere i landet. Vi gør det, fordi det er hyggeligt, fordi vi nyder det eller fordi vores gamle bedstefar røg som en skorsten, og han blev alligevel 87 år. Forklaringerne eller undskyldninger er der nok af, men det ændrer ikke på de mange ulemper og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med cigaretterne. Lungekræft, KOL er måske de største, og ifølge sundhed.dk svarer helbredrisikoen ved rygning til at tage 40-50kg på i vægt. Derudover er der de, for de fleste, mere håndgribelige og praktiske ulemper som dårlig kondition, hoste, røgstank og at du irriterer ikke-rygere med din røg. Sagt på en anden måde, der er masser af gode grunde til fjerne smøgerne fra dit liv, og med en e cigaret kan du gøre det effektivt.

Trap ned i dit eget tempo med en e cigaret

Du har måske allerede forsøgt dig med alverdens forskellige rygestopsprodukter, teknikker eller bare at stoppe fra den ene dag til den anden. Desværre falder de fleste i igen, fordi de ikke slipper af med trangen eller rettere sagt med deres afhængighed. Det er her en e cigaret kan hjælpe, fordi du effektivt kan trappe ned i lige nøjagtigt det tempo, der passer dig. Forestil dig en styrkeløfter, der træner sig op til et stævne og træning efter træning, sætter han lidt mere vægt på stangen. Her er det bare omvendt, træning efter træning eller rettere måned efter måned fjerner du gradvis lidt af din afhængighed.

Start med en købe en e cigaret med højt nikotinindhold. Det vigtigste i starten er, at du vender dig helt af med cigaretterne, og derfor bør det første skridt være så overkommeligt så muligt. Når du så føler, at du er klar til det, bestiller du så noget mindre stærkt e-væske. Gør det når du er klar til det, og jeg vil ikke lyve for dig ved at sige, at du ikke kommer til at mærke det, når du skifter til en svagere væske. Selvfølgelig vil du kunne mærke det i starten, men pointen er, at det bliver overkommelige udfordringer, som du er langt bedre rustet til at tackle, end hvis du eksempelvis stoppede med cigaretterne fra den ene dag til den anden.

Fortsæt indtil du kan nyde det røgfri liv

Sådan forsætter du, indtil du en dag er helt fri af din nikotin- og din røgtrang, også er du klar til en frisk ny start i dit liv med bedre kondition og overskud, mens du mindsker dine chancer for at blive ramt af nogle af de mange følgesygdomme.