juli 16, 2018

Tandbro – hvad er det?

Tandbro

Hvad er egentlig forskellen op en tandbro og en tandkrone? At gå til tandlægen i dag er dyrt men også ret fantastisk, når det kommer til den videnskab og det håndværk, der ligger bag. Et smil kan ændre verden og dit smil er dit smukkeste træk. Vores tænder er ikke bare vigtige i forhold til det rent tekniske i at spise og tygge, men også fordi det er en del af vores ansigt. Den måde vi repræsenterer os selv på i en verden, der er meget optaget af det ydre.

Tandkrone

Når du får et hul i en tand betyder det, at der er blevet ætset hul på den hård emalje, der skal beskytte tandens indre nerve. Når hullet helt ind til nerven kan bakterierne komme ind og skabe en betændelsestilstand, der kaldes rodbetændelse. Læs mere her.

I disse tilfælde skal tandlægen ind og lave en rodbehandling, der fjerne den døde eller skadede nerve og betændelsen, således at den ikke spreder sig ned i kæben.

For at kunne komme til og sikre sig, at der ikke sidder rester af nerven, der kan gøre inflammationen værre er tandlægen nødt til at fjerne dele af tanden. Det er her tandkronen kommer ind. En tandkrone monteres på tanden og erstatter derved den nedbrudte del af tanden.

Kronen fæstes med hurtigttørrende cement og tilrettes, så patienten får det bedst mulige bid og det mest naturlige udsende.

Tandbro

Modsat en krone er en bro en erstatning for en eller flere hele tænder, der mangler.

Broen kan sættes fast på flere forskellige måder. Skal den sættes mellem eksisterende tænder vil tandlægen file disse ned og montere broen på disse efter den er støbt og tilpasset.

Selve broen formes og tilpasses efter et gibsaftryk tage af patientens tænder. Denne proces tager tid, derfor vil monteringen af en bro kræve flere besøg og før den endelige bro er klar vil tandlægen derfor være nødt til at montrer en midlertidig bro, således at patienten kan spise og tale uden  problemer.

For at sikre at broen kommer til at passe uproblematisk og naturligt ind imellem patientens andre tænder er det nødvendigt, at vælge den helt rigtige farve til broen og efter den endelige montering skal den yderligere tilpasses. På den måde bliver broen både usynlig og umærkbar for patienten.

Implantat

Ved at bruge et implantat kan kronen eller broen sættes fast i kæben ved hjælp af en kunstig tandrod – implantatet, der sættes fast i patientens kæbe. Selve implantatet ligner en skrue af titanium, der kan vokse fast i kæben.

Med implantater kan man fæste en eller flere kroner eller broer og i tilfælde, hvor der er brug for det kan hele tandsættet erstattes ved hjælp af flere implantater.

I alle tilfælde er det vigtigt for holdbarheden, at være ekstra opmærksom på mundhygiejne, for at sikre den længst mulige levetid. Som oftest vil din tandlæge hjælpe dig med at få den mest effektive rengøring og pleje af din nye tand, så den holder rigtig længe. De fleste kroner, implantater og broer har en holdbarhed på over 10 år og med god hygiejne kan de holde længere endnu.

Tags :