oktober 8, 2016

Villa, vovse og…

dejligt hus

Ja du bestemmer heldigvis selv, hvilken bil du vil køre i – og i øvrigt også, om du vil have hund, men drømmen om den skønne villa med egen have og frihed til at gøre, hvad man vil, lever fortsat i bedste velgående. Intet overgår en dejlig villa med alle de ønsker og drømme, man har om en stabil base med mulighed for at ændre og tilpasse, præcis som man har lyst til.

Køb villa i Hørning

Tæt på Århus, tæt på motorvejen – tæt på alting. En villa i Hørning er for dig, der gerne vil have noget for pengene uden at gå på kompromis med nem tilgængelighed til det hele. Hørning har det hele i nærområdet – skole, indkøb og nem adgang til motorvejen, og så ligger byen lige midt i mellem Århus og trekantsområdet. Skøn natur, hyggeligt bymiljø og flere større arbejdspladser inden for kort køreafstand. Køb en indflytningsklar villa med alle moderne faciliteter og en vedligeholdelsesfri have, eller tilpas en ældre model til præcis den villa, du altid har drømt om. Uanset om du drømmer om en ’villa kulla’ med plads til alt og intet eller det vedligeholdelsesfrie nybyggeri, så finder du det i den lille midtjyske perle. Gode priser og fremgang på boligmarkedet gør et køb til en fornuftig investering.

Hvem bor i Hørning?

Alle bor i Hørning! Ikke alle mennesker, men alle aldersgrupper, alle socialklasser, alle familietyper og alle kulturer. Når du køber en villa i Hørning, køber du en lille del af et lokalsamfund, der er i vækst og med muligheder og plads til alle. Dine børn kan nemt finde nye legekammerater i den lokale dagpleje, børnehave eller skole. De unge er omgivet af andre unge og sjove fritidsaktiviteter, mens seniorer kan nyde fred og ro i et naturskønt lokalområde med liv og andre omkring sig. En villa i Hørning kan være placeret centralt i hjertet af et aktivt parcelhusområde eller mere roligt i et privat naturområde – du vælger din livstil efter din bolig, og din drømmevilla er i Hørning.

Masser af arbejde…

Skrønen om at eget hus giver masser af arbejde med vedligeholdelse livet igennem, er korrekt, hvis du ønsker at bruge tid, kræfter og penge på at forskønne dit eget hus. Men med moderne byggeri aflives skrønen langsomt men sikkert. Nye materialer, opdaterede byggetekniker og erfaring med, hvad der kræver meget eller lidt vedligehold gør nutidens huse til indflytningsklare boliger, der ikke skal andet end nydes. En have behøver ikke længere kun bestå af græs, der skal slås og hække, der skal klippes – perlegrus og vedligeholdelsesfrie plankeværk har vundet indtog i den moderne familie, der hellere vil bruge tiden til hyggelige familieaktiviteter end at knokle med at holde tidens tand fra drømmehuset. Den perfekte villa er for mange netop et hus, der ikke kræver alt det arbejde og den store økonomi at holde i stand – mange vil hellere betale lidt ekstra for at slippe for ekstra arbejde og udgifter senere. Vælg en moderne villa i Hørning og nyd livet og familien.